Elmia 2018

2018-09-24

Ja, som lovet, får i selvfølgelig en opdatering og min holdning til Elmia Husvagn Husbil messe 2018. Som er skandinaviens største camping messe! :-)   

Jeg undskylder lige på forhånd at indlægget først kommer ud nu. Men jeg har haft mange ting at se til og tænke på. Men jeg holder hvad jeg lover, fordi der er jo heldigvis god tid, til næste gang messen løber af stablen! 

Messen Husvagn Husbil 2018, blev afholdt i Jönköping i Sverige. Elmia er navnet på "messehallerne". Og er for mange STEDET at tage hen, for at se alle 2019 nyhederne. 

Og hold da op! Ikke nok med at messen er stor, så er der bare enormt meget at se på! Både udvendigt og indvendigt.    

Det var første gang for mig, at få lov til at opleve denne messe. Så alt var jo helt nyt, stort og en anelse uoverskueligt. Ikke ment på en negativ måde. Men for mig handlede det meget om at komme rundt og få taget nogle gode billeder, hvilket jeg godt kunne droppe. Fordi hold nu op, hvor var der mange mennesker! Men mit helhedsindtryk af messen, var super godt. Godt organiseret, godt stillet op og en hel masse at se på! Det kan være lidt forvirrende at finde rundt, men hvis man ellers lige stoppede op og kiggede på kortet, så var det jo faktisk slet ikke så svært endda ;-)   

Men ihvertfald, så kan jeg helt klart anbefale at tage turen derop. Man kan jo campere på stedet, og det i sig selv er en oplevelse! Med de flere tusind campister, der ruller ind på pladsen. Så både til jer garvede, men helt sikkert også til alle nye campister, dette event er helt sikkert en tur værd! :-)   

Billede fra Elmia's hjemmeside
Billede fra Elmia's hjemmeside

Hvad angår mig selv, så kørte jeg sammen med min Chef Jesper mod Jönköping Fredag efter arbejde. Hvor vi mødtes med 2 af vores sælgere, Bossinden og Steen (CEO Intercamp), da vi skulle ud og spise. Vi fik super lækker mad, god øl og havde en super god aften i det hele taget. Dagen efter, skulle vi op og være klar til endnu en dag på messen (Jeg var der kun Lørdag). Hvor vi (Bijé Fritid & Camping) havde en "dansker-stand" på Kabe's vogn stand. Jeg var personligt ikke selv der for at ekspedere kunder, jeg var der for at opleve messen, få taget nogle gode billeder og bare suge til mig af nyheder og viden. Så det var rigtig fedt!    

Bijés stand på Elmia.
Bijés stand på Elmia.

Lørdag sen eftermiddag kørte Flemming, Henning (2 af vores sælgere i Bijé) og jeg så hjem mod DK igen, da vi skulle op og være klar til at tage på arbejde hjemme i butikken igen Søndag. Men på vejen skulle vi lige have et pitstop ved Godis Flyget, da jeg aldrig havde været der før. Så det var meget sjovt lige at få oplevet!   

Godis Flyget
Godis Flyget

Alt i alt en fed oplevelsen, som jeg er virkelig glad for at jeg fik lov til at blive en del af! :-) 


Husk at det er i Oktober, næste udgave af Campingbladet udkommer, hvor jeg jo har mine faste 2 sider med Mette's Hjørne! 


Ha' det godt, til vi ses igen :-)

© 2018 Ungcamping. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang