Kom nuuuu sommer!

2018-04-28

Vi var ellers meget hurtigt blevet vante til de 20 graders varme vi lige havde i 3 dages tid! Men nu er det tilbage til det relativt kedelige danske vejr.. De fleste af os drømmer os væk til varmere lande med drinks ved poolen, fordi sommerferien er jo ikke så langt væk, som den har været.      

Imens vi alligevel er i drømmeland med ferie og varme, så tænkte jeg det ville være oplagt at komme med lidt inspiration til nogle camping destinationer i udlandet, hvor varme, fest, drinks og pools går hånd i hånd. Lige det vi unge mennesker ville elske! 

Så bliv hængende lidt endnu, og drøm sammen med mig!  

Det er ingen hemmelighed at jeg har en forkærlighed for Spanien! Det er et land jeg siden jeg var lille har holdt ferie i, og har en special tilknytning til. De fleste på min liste kommer derfor også til at være pladser beliggende rundt omkring i Spanien. 

Den første plads der lige popper op i mit hoved er La Marina Camping & Resort, beliggende i La Marina, Alicante - Spanien. Se deres hjemmeside her

Grundet til at denne fantastiske campingplads lige popper op i mit hoved, er fordi jeg selv har været på den, og jeg kan kun sige at den er A-M-A-Z-I-N-G! Med poolområde der er to die for, hvor der er bar i poolen, stort vandland, spa & Wellness og en masse andre fede aktiviteter! Det er virkelig et lækkert sted, for både store og små. Denne campingplads burde stå på ens liste over pladser som man virkelig burde besøge!           

De næste campingpladser jeg har på listen, er ikke nogle jeg selv har besøgt, men det er pladser jeg har fundet ud fra specifikke søgekriterier, samt pladser jeg selv fandt interessante og gerne ville besøge!       

El Delfin Verde - Costa Brava Resort, er navnet på denne lækre campingplads, beliggende i byen Torroella de Montgri, Costa Brava. En lækker campingplads med rigtig gode brugeranmeldelser, samt faciliteter de fleste ville syntes rigtig godt om! Flere forskellige pools, flere restauranter & barer på pladsen og et hav af aktiviteter! Denne plads ligner virkelig noget der er et besøg værd!     

Camping Castell Montgri, beliggende i Girona, virker til at være en rigtig lækker plads! Denne plads tilbyder også flere forskellige pools, restauranter & barer, samt et hav af aktiviteter.  

Camping Solmar, beliggende I Costa Brava tilbyder lige så vel som de andre lækre pladser, et flot poolområde og flere restauranter, samt barer. Så jeg er sikker på at denne plads helt klart også er et besøg værd. Den har fået rigtige gode brugeranmeldelser, da den tilbyder faciliteter og aktiviter til alle aldre!     

SÅ! Kommer den perle jeg har glædet mig til at vise jer! Til forskel fra de andre pladser er dette paradis beliggende i Tyskland, ja, jeg sagde Tyskland! Dette sted hedder Tropical Islands, og det er virkelig et paradis uden lige. Vandland der er mindblowing, faciliteter & aktiviteter i led strøm og overnatnings muligheder som næsten ikke kan tælles på 2 hænder! 

Jeg har desværre endnu ikke selv haft muligheden for at besøge dette sted, men tro mig, det skal jeg! Og også indenfor den nærmeste fremtid! Dette sted virker faktisk næsten for godt til at være sandt, men det er skam sandt og helt klart et sted der burde ligge øverst på ens "Travel Bucket list".  


Det var så lidt ferie inspiration fra min side af! Der ligger selvfølgelig links til alle campingpladserne, hvis i bare trykker på deres navne i indlægget, så kommer i fluks ind på hjemmesiderne! :-) 

© 2018 Ungcamping. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang