Roadtrip? Ja da!

2019-02-11

Og hvad mener jeg så lige med det? 

Jeg tror at alle mere eller mindre kender til betydningen af ordet Roadtrip. Hvordan vi så vælger at bruge det, er en helt anden snak.     

Mange forbinder måske ikke lige Roadtrip og camping med hinanden, da det jo kommer an på hvor langt og længe man vil køre, hvad man skal opleve, hvad man vælger af transport middel og hvordan man vil overnatte. Fordi det er jo ikke ligefrem camping, hvis man bruger hoteller/moteller til overnatning. 

Jeg kunne personligt rigtig godt tænke mig at leje en autocamper og køre igennem f.eks. USA. Overnatte på rastepladser, campingpladser osv. 

Hvis man gerne vil ud og opleve, koble af og bare være "sig selv", så syntes jeg helt klart det at tage på Roadtrip er den bedste måde at rejse på. Man bestemmer selv tid og sted, hvilket musik man gerne vil høre og hvad man gerne vil se på turen.  

Mit mål bliver at få sparet sammen til at kunne tage en måned ud af kalenderen, leje en autocamper og hive min kæreste med på en længere tur. Enten i USA, New Zealand, Canada eller Australien. Måske til en start kunne et land i EU også være på tale, Spanien f.eks. eller Italien. 

Uanset hvad skal der være smukke landskaber og en masse at opleve!  

Men hvordan gør man det så?

Ja, det er et spørgsmål jeg tit stiller mig selv. Fordi det kræver jo først og fremmest at man kan spare nok penge sammen og kan holde så meget fri fra arbejde. Dernæst kommer alt det "sjove", såsom at finde et sted at leje en autocamper, eller hvis man køre i egen bil, finde mulige overnatningssteder. 

Og så er der jo selve turen, hvilke lande vil man se, køre vi fra DK eller rejser vi uden for Europa og lejer en autocamper der. Hvilken rute vil køre, skal den planlægges, eller tager man beslutningerne undervejs..? 

Der er mange spørgsmål og meget planlægning - men jeg kan personligt næsten ikke forstille mig en bedre måde at holde ferie på.    

Jeg tænker at lave et mere uddybende Roadtrip indlæg, med bla. mulige ruter osv. 

Men ind til da, må i have det godt, til vi ses igen :-) 

© 2018 Ungcamping. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang